Udkast til handout

Hej alle. Her er et udkast til et ensides handout, som kan deles ud ved demoen den 22. Kommenter gerne. Formatet er fucked up, fordi jeg ikke lige har luret den her blog, men det er detaljer.

– Sune

 

Reclaim Your Education

 

 

Stop neoliberaliseringen af vores uddannelser!

 

Mens verden er ramt af recession, bliver den økonomiske krise brugt som en undskyldning for en skamløs overførsel af ressourcer til de allerrigeste på fællesskabets bekostning. Mens der er er råd til at lade skatteyderne betale for kæmpemæssige bankpakker til at redde spekulanternes bobleøkonomi, er der tilsyneladende ikke råd til at investere i den offentlige sektor. Det vil vi ikke finde os i, og nu hvor krisen endegyldigt har ødelagt enhver legitimitet for markedsfundamentalismen, har vi de bedste muligheder i 30 år for at vende udviklingen.

Siden neoliberalismen vandt frem i 1970’erne har den dikteret at en kapitalistisk markedslogik skal dominere i alle sfærer i samfundet. Også de der traditionelt har ligget uden den private produktions domæne, for eksempel viden. Politikerne snakker meget om det såkaldte videnssamfund. Men videnssamfundet findes ikke. Det kan først realiseres hinsides kapitalismen. Videnssamfundet er blot en eufemisme for kognitiv kapitalisme; en kapitalisme der baserer sig på at udvinde profit af menneskers tanker, begær, drømme og ideer, og som bygger på to institutionelle forudsætninger.

1)     Privat ejendomsret, uden hvilken viden ikke kan sælges. Derfor skabes en kunstig knaphed på viden og information gennem monopoler som copyrights og patenter. Men viden er ikke en knap ressource, for viden bliver ikke mindre af at blive delt.

2)    Produktionsenheder. Fordelingen af ressourcer til uddannelse og forskning underlægges profithensyn, og læreanstalter hvor viden produceres må gradvist kommercialiseres og omdannes til profitskabende produktionsenheder.

Det er denne anden forudsætning, som den danske Universitetslov fra 2003 har til formål at realisere – springet fra Tanke til Faktura. Universiteterne skal åbne sig mod det private erhvervsliv og lade investeringer fra virksomheder definere, hvad der skal forskes i.

De seneste år er uddannelsernes indhold blevet fastlagt ned til mindste detalje, dels for at sikre at de studerende ikke uddannes i felter som ikke vurderes at være nyttige for markedet, og dels for at forberede en situation hvor uddannelse ikke længere er en rettighed, men en vare som kan købes af de studerende som måtte have råd; uddannelse kan ikke sælges hvis den ikke er udstyret med en præcis varedeklaration.

Desuden bliver demokratiet og medarbejderindflydelsen afskaffet, fordi de er uhensigtsmæssige i en markedsoptik. Studerende og forskerne gør nemlig ikke nødvendigvis det som er bedst for virksomhedernes konkurrenceevne på kort sigt, men prioriterer tværtimod ud fra hvad der giver mening at beskæftige sig med ud fra faglige og almenmenneskelige hensyn. Universitetet skal være åbent over for samfundet, man skal ikke domineres af erhvervslivets profithensyn

Når vi til april kræver vores uddannelser tilbage, tilslutter vi os et oprør der allerede har vist sig i bl.a. Spanien, Frankrig, Italien og Grækenland, hvor studerende og undervisere kæmper mod privatiseringer af uddannelsessektoren, brugerbetaling og implementeringen af EU’s Lissabon- og Bologna-processer. Kampen om uddannelserne er et udtryk for begyndende socialt oprør som vil vise sig i takt med at den økonomiske krise sætter sig dybere i Europa og arbejdsløsheden stiger.

Demokrati kan kun finde sted, hvis samfundet består af frigjorte og selvstændigt tænkende individer, der har mulighed for kritisk refleksion over deres hverdag, samfundsudviklingen og magtstrukturer. Vi kæmper for lige og gratis adgang til uddannelse som en lovsikret ret. Og vi kæmper for et demokratisk universitet, fordi vi ønsker et demokratisk samfund.

 

Vi vil ikke betale for kapitalisternes krise!

Imod neoliberalismen overalt i den offentlige sektor!

 For fri og lige adgang til uddannelse for alle!